Løsningsforslag til negativ rente for AB Birkehave
Foreningen har et problem – der tabes penge hverdag. Som det fremgik af det sidste regnskab, har foreningen opsparet relativ mange penge gennem årerne, og som det er hensigten skal benyttes til udskiftning af faldstammer og nye hoveddøre mod lejlighederne. Den finansielle situation har udviklet sig således, at det er vanskeligt, hvis overhovedet muligt at investere i obligationer med lille risiko, der giver et positivt afkast. Foreningen skal hver måned betale renter til banken på omkring kr. 6.000 på grund af negativ rente (0,75% af det fulde indestående). Andelsboligforeninger kan ikke have et indestående uden, at den skal betale negativ rente.
Renoveringen er ikke fastsat endnu, men p.t. foregår der nogle undersøgelser for at budgettet omkring renoveringen kan blive mere sikre. Derefter skal opgaverne udbydes, efterfølgende skal tilbuddene evalueres, og til sidst skal entreprenørerne udvælges. Denne proces kan tage relative lang tid, og holdes det op mod, at vi skal betale kr. 6.000 pr. måned, der går, inden pengene bliver brugt, kan foreningen let skulle betale kr. 200.000 til banken.
Bestyrelsen har på de sidste møder diskuteret, og bedt banken om udarbejdelse løsningsforslag. Det viser sig, at det ikke er muligt at investere pengene uden at påtage sig mere risiko, end bestyrelsen ønsker. Derfor anbefaler bestyrelsen, at foreningen benytter pengene til et ekstraordinært afdrag på det eksisterende lån. Ved næste generalforsamling vil bestyrelsen anmode om fuldmagt til optagelse af lån i takt med behovet opstår til betalingen af renoveringen med risiko for at renteniveauet er steget. Denne fremgangsmåde betyder, at foreningen sparer den negative rente, mod eventuelt at skulle finansiere sig til en højere rente.
Skulle der være nogen af foreningens medlemmer, som ikke finder ideen hensigtsmæssig, vil bestyrelsen anmode om en skriftlig tilkendegivelse enten i postkassen eller på e-mail: bestyrelse@abbirkehave dk senest d. 21. januar 2021
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Bestyrelsen for AB Birkehaven